Kunstig intelligens og sundhed

et Pift i Hverdagen


Hvornår: 29. april kl. 15.30 - 17.00

Hvor: Online

Hvem: Alle interesserede

Pris: Gratis

Tilmelding via dette link


Kunstig Intelligens er inde i en 'sommer' efter henover de sidste årtier at have bølget frem og tilbage mellem 'vintre' og 'somre'. Kunstig Intelligens har stor bevågenhed i statens strategier, i private og offentlige forskningsbevillinger, og indenfor sundhedsområdet. Forventningerne er høje med håb om blandt andet: Bedre diagnostik, behandling og forebyggelse.


Kunstig Intelligens rejser en række problemstillinger omkring etik, udvikling af sundhedsfaglig ekspertise, og socio-tekniske komplikationer omkring implementering og skalering af AI.


Fra hver sin vinkel belyser de tre oplægsholdere og gæsteredaktører på det kommende nummer af Tidsskrift for Forskning og Samfund: Claus Bossen, Informationsvidenskab, AU, Maja Højer Bruun, Pædagogisk Antropologi, AU og Sune Hannibal Holm, Sektion for forbrug, Bioetik og Regulering, KU, udviklingen med afsæt i de problemstillinger, der bliver berørt i tidsskriftets temanummer om netop AI og Sundhed.


Webinaret bliver modereret af Camilla Ravnbøl, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet og medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Sundhedsantropologi